Formandskamp i DF (2:4) – den nordjyske underdog, der vil ud af EU
Altinget Ajour · Altinget Politik
Beskrivelse
Den nordjyske byrådspolitiker Erik Høgh-Sørensen ville helst have været ude af EU i går. Hør, hvorfor han vil være ny formand, i andet afsnit af Altingets serie med formandskandidaterne til Dansk Folkeparti. Står det til den nordjyske byrådspolitiker Erik Høgh-Sørensen, skal vi i 2025 have en folkeafstemning om at træde ud af EU. Samme år skal Danmark træde ud af Europarådet, så vi kan gøre mere på udlændingepolitikken. De to mærkesager skal "omgående" skrives ind i et regeringsgrundlag, hvis det kommer så vidt til næste valg. Alligevel vil Erik Høgh-Sørensen ikke pege på en statsministerkandidat, for det handler om, ”hvem der giver DF mest i forhandlingerne.” I dagens Ajour kan du høre endnu en formandskandidat fortælle om sine visioner for Dansk Folkeparti – denne gang Erik Høgh-Sørensen. En serie i fire afsnit Efter fire valgnederlag i træk for Dansk Folkeparti er det blevet tid til at finde en ny formand for partiet. Nu skal medlemmerne så for første gang stemme om, hvem der skal være ny frontfigur i partiet, når fire formandskandidater stiller op til det ekstraordinære årsmøde i Herning 23. januar. Altinget har interviewet alle fire formandskandidater, og vil i denne uge udkomme med et nyt interview hver dag. På fredag vil Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, analysere de svar, som formandskandidaterne er kommet med. Den analyse vil du kunne lytte til i podcasten #dkpol. Valgkampen er i gang, og tre fredage i træk fylder vi Altingets gård med debat, musik og politisk fredagsbar. Tilmeld dig her: https://www.altinget.dk/live-arrangementer/valg-2026-har-vi-opgivet-klimaet Få Altinget i 179 dage for 179 kr.: altinget.dk/dkpol Som podcastlytter ved du, at politik er mere end overskrifter. Med Altinget får du overblik, vælgervandringer og analyser - samlet ét sted. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.