Spring til indhold
Ajour #564: Rusland invaderer Ukraine – hvad sker der nu? - Altinget Ajour

Ajour #564: Rusland invaderer Ukraine – hvad sker der nu?

Altinget Ajour · Altinget Politik

24. februar 2022 12m
0:00 12m

Beskrivelse

Putin valgte den ”store invasion”, da russiske tropper angreb Ukraine torsdag morgen. Og nu venter alle på, hvordan EU svarer igen. Ukraine er ikke medlem af Nato, og derfor kan Vesten ikke gå ind med Nato-tropper – for så havde vi en tredje verdenskrig, forklarer Altingets forsvarsredaktør Andreas Krog. I stedet forsøger EU at ramme Rusland med sanktioner, og denne gang bliver det ”de mest omfattende sanktioner, Rusland nogensinde har set”, sagde blandt andre udenrigsminister Jeppe Kofod torsdag morgen. Forsvarsredaktøren fortæller i dagens Ajour om den størst mulige sanktion – eller ”atombomben” blandt sanktioner mod Rusland, som internationale eksperter kalder den – som vil gøre det svært for russerne at handle med resten af verden. Han svarer også på, hvordan den russiske invasion minder om den af halvøen Krim i 2014, og om det nu er realistisk, at Ukraine bliver medlem af Nato. Hør mere i dagens Ajour. Valgkampen er i gang, og tre fredage i træk fylder vi Altingets gård med debat, musik og politisk fredagsbar. Tilmeld dig her: https://www.altinget.dk/live-arrangementer/valg-2026-har-vi-opgivet-klimaet Få Altinget i 179 dage for 179 kr.: altinget.dk/dkpol Som podcastlytter ved du, at politik er mere end overskrifter. Med Altinget får du overblik, vælgervandringer og analyser - samlet ét sted. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Andre episoder fra Altinget Ajour Se alle episoder →