Spring til indhold
Ajour #442: Er det naivt at tro, at Danmark kan ændre noget i sportens storpolitik? - Altinget Ajour

Ajour #442: Er det naivt at tro, at Danmark kan ændre noget i sportens storpolitik?

Altinget Ajour · Altinget Politik

5. maj 2021 30m
0:00 30m

Beskrivelse

Det møder kritik, at fodbold-VM skal afholdes i Qatar, og at OL skal afholdes i Kina. Men har Danmark overhovedet nok indflydelse på at ændre den udvikling, hvor ikke-demokratiske lande står klar med den helt store pengepung? Hør debatten fra lanceringen af Altingets nye nichemedie, Idræt, her. Der har længe været debat om, hvorvidt Danmark overhovedet bør deltage i fodbold-VM i Qatar, blandt andet fordi dem, der har bygget stadionerne til slutrunden, har gjort det under stærkt kritisable forhold. Ligeledes møder det kritik, at vinter-OL i 2022 skal afholdes i Beijing. Beslutningerne er truffet for længe siden, så har Danmark i virkeligheden sovet i timen, dengang de valg blev truffet? Og hvordan kan Danmark overhovedet ændre på den udvikling, når totalitære stater står klar til at poste enorme pengesummer i sportsbegivenhederne? Det var nogle af de spørgsmål, som blev diskuteret, da Altinget lancerede et nyt nichemedie – idræt – og lanceringen skete i Altingets podcaststudie. Gæsterne var Stanis Elsborg fra organisationen Play the Game, der arbejder for at fremme demokrati i sport, og Poul Broberg, der er public affairs-chef i Danmarks idrætsforbund. Vært er redaktør for Altinget Idræt, Rasmus Løppenthin. Valgkampen er i gang, og tre fredage i træk fylder vi Altingets gård med debat, musik og politisk fredagsbar. Tilmeld dig her: https://www.altinget.dk/live-arrangementer/valg-2026-har-vi-opgivet-klimaet Få Altinget i 179 dage for 179 kr.: altinget.dk/dkpol Som podcastlytter ved du, at politik er mere end overskrifter. Med Altinget får du overblik, vælgervandringer og analyser - samlet ét sted. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Andre episoder fra Altinget Ajour Se alle episoder →