Ajour #427: Nu er de første F35-fly klar: Er milliard-indkøbet pengene værd, eller har vi købt et nyt IC4-tog?
Altinget Ajour · Altinget
Beskrivelse
Til en officiel ceremoni i Texas bliver de første danske F35-fly præsenteret fem år efter beslutningen blev truffet. Hvad har vi fået svar på nu, som vi ikke vidste dengang? Altingets forsvarsredaktør ser nærmere på kampflyene i dagens udsendelse. En investering på 15 milliarder danske kroner er selvskrevet til at få stor opmærksomhed. Og det fik indkøbet af de 27 danske F35-fly også for fem år siden, da de danske politikere skulle beslutte sig for, hvem der skulle producere Danmarks nye kampfly, og hvor mange vi skulle have. Producenterne reklamerede i gadebilledet til almindelige danskere for at få overbevist politikerne om, hvem der skulle levere på den kæmpemæssige samfundsinvestering. Boeing lavede endda kampagner med billeder af IC4-toget og skrev: ”det handler om at virke på første arbejdsdag”. Det gjorde de for at skabe tvivl om det nyudviklede F35-fly og Boeings allerede afprøvede kampfly. Det blev dog F35-flyet, der vandt, og nu ruller de første fly ud af fabrikken i Texas. Vi ser i dagens udsendelse nærmere på, hvad vi har fået svar på siden da, og hvad stadig mangler svar på. Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog, er gæst. Tegn abonnement på Altinget Privat, og få tre måneders gratis medlemskab af Kyiv Independent med i købet: altinget.dk/ukraine Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.