Team Esbjerg-profil: Jeg ville aldrig have været det foruden - lyt til avisens podcast "Alt om Team Esbjerg"
Alt om Team Esbjerg · JydskeVestkysten x JFM Lyd
Beskrivelse
Det første halve år er gået. Og det er indtil videre gået rigtig godt i Team Esbjerg for 30-årige Kathrine Heindahl, der kom til klubben efter en både anderledes, lærerig og ret så turbulent periode i håndboldkarrieren. Hun spillede nemlig i storklubben CSKA Moskva i Rusland fra sommeren 2020 og frem til marts 2022. - Selvom grænserne var totalt lukkede på grund af corona, og jeg ikke engang kunne få besøg af min mand, ville jeg aldrig have været det foruden. - Jeg føler, at jeg lærte rigtig meget. Mange ting er en selvfølge i Danmark, men det er det altså ikke i Rusland. Det har gjort mig mere robust, og jeg har i hvert fald lært at værdsætte de danske værdier. Det fortæller Kathrine Heindahl meget mere om i den eneste udgave af JydskeVestkystens podcast "Alt om Team Esbjerg", hvor vi naturligvis også vender både klubhåndbolden og de mange vigtige kampe i den kommende tid. Studievært: Chris Uldahl PedersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.