Spring til indhold
Seks Champions League-titler i bæltet: Nora Mørk er gæst i den seneste udgave af podcasten "Alt om Team Esbjerg" - Alt om Team Esbjerg

Seks Champions League-titler i bæltet: Nora Mørk er gæst i den seneste udgave af podcasten "Alt om Team Esbjerg"

Alt om Team Esbjerg · JydskeVestkysten x JFM Lyd

10. januar 2023 36m
0:00 36m

Beskrivelse

- Det var en hård dag på jobbet, og det har taget mig et par dage at komme over. Så nej, jeg var overhovedet ikke tilfreds med mig selv. Nora Mørk spillede ikke nogen god kamp, da Team Esbjerg i søndags tabte udekampen i Champions League mod Metz, og den slags bider på den norske verdensstjerne, der har vundet den fornemste af de europæiske klubturneringer hele seks gange. - Jeg har meget svært ved at acceptere det, når jeg spiller dårligt. Og Nora Mørk tror stadig på, at hun og holdkammeraterne har alle muligheder for at komme til tops i denne sæson, selvom resultaterne i øjeblikket er lidt op og ned. - Jeg har aldrig spillet i en klub, hvor vi bare har haft en sæson, hvor alt bare sad i skabet. Der er altid udfordringer undervejs, og vi ved jo, at tingene først bliver afgjort i maj og juni. Nora Mørk fortæller meget mere om hendes første tid i Team Esbjerg i den seneste udgave af JydskeVestkystens podcast "Alt om Team Esbjerg", hvor vi også runder barndomsklubben Bækkelaget, hendes meget succesfulde ophold i Larvik og Györ, hendes kreative side og privatlivet. Studievært: Chris Uldahl PedersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Andre episoder fra Alt om Team Esbjerg Se alle episoder →