Spring til indhold
Afsnit 27: Kom sovende til gode idéer – med Michael Rohde - Alt det jeg ikke ved

Afsnit 27: Kom sovende til gode idéer – med Michael Rohde

Alt det jeg ikke ved · Julie Lindegaard

11. maj 2026 1t 5m
0:00 1t 5m

Beskrivelse

Hvad nu hvis dine drømme ikke bare er mærkelige billeder fra natten – men adgang til løsninger og svar på det, der fylder dine tanker i løbet af dagen? Dette afsnit er med Michael Rohde, foredragsholder, forfatter og forsker i ubevidst intelligens og drømme. Han har skrevet bogen Kom sovende til gode ideer og geniale løsninger, hvor han viser, hvordan vi kan bruge vores drømme til at finde løsninger, få nye idéer og forstå os selv bedre. For drømme er ikke bare noget, der sker, mens du sover. Ifølge Michael kan de være en direkte adgang til din intuition, kreativitet og ubevidste intelligens. De kan hjælpe dig med at få øje på det, du overhører i hverdagen, og de kan pege på både stress, mistrivsel, længsler, svære valg og nye veje i livet. I samtalen fortæller Michael, hvordan en voldsom drøm blev begyndelsen på et stort skifte i hans eget arbejdsliv. Han forklarer, hvorfor mange mister kontakten til deres drømme allerede som børn, hvordan du kan træne dig selv i at huske dine drømme igen, og hvorfor drømme også hører hjemme i erhvervslivet, ledelse og kreative processer. Du får konkrete råd til drømmeinkubation – altså hvordan du kan gå i seng med et spørgsmål eller et problem og lade natten arbejde videre. Det kan handle om en beslutning, en relation, en arbejdsopgave, en idé eller en følelse, du ikke helt kan få greb om i vågen tilstand. Et afsnit om drømme, søvn, intuition, selvindsigt, kreativitet, arbejdsliv og modet til at lytte til den del af dig, der måske allerede ved mere, end du tror.

Andre episoder fra Alt det jeg ikke ved Se alle episoder →