44: Hun gik 7.500 kilometer på tværs af Europa - med Susanne Sayers
Alt det jeg ikke ved · Julie Lindegaard
Beskrivelse
Kan man sige sin lejlighed op, pakke otte kilo i en rygsæk og gå på tværs af Europa? Journalist Susanne Sayers gør det. Hun står på Europas vestligste punkt i Portugal og beslutter at gå mod Istanbul – der hvor Europa slutter og Asien begynder. 7.500 kilometer i etaper. Hun går uden telt men med sit arbejde i rygsækken. Hun kalder sig digital vagabond: Hun skriver bøger og artikler undervejs og arbejder fra hostels og hoteller – og en enkelt gang fra en fyrreskov. Vi taler om frygt og mod. Om at gå alene som kvinde omkring de 60. Og om mødet med menneskers venlighed: Folk kommer løbende med vand og appelsiner, og en nat sover hun og hendes kæreste i en moske i Tyrkiet. For kærligheden melder sig undervejs. Thomas går først med et stykke af vejen – og siden hele vejen. Susanne siger: Mod er ikke at være frygtløs. Det er noget, man kan øve sig i. Lyt - og bliv modigere. For mod smitter! Vært: journalist og moderator Julie Lindegaard Læs mere på julielindegaard.dk/podcast