Mellemspil (Dyretrilogien pt. 2)
Alohomora - din nøgle til Harry Potter-bøgerne · Alohomora
Beskrivelse
Denne episode er et lille mellemspil mellem to liveoptagelser, som begge handler om magiske dyr. Episoden følger efter vores liveoptagelse om hybridskabninger fra Fantasyfestivalen i Esbjerg, og den ser frem mod endnu en liveoptagelse, når vi til Magiske Dage i Odense har (magiske) kæledyr på programmet. I denne episode tager vi så småt hul på bog tre, Harry Potter og Fangen fra Azkaban, hvori vi netop møder en lang række dyr i faget Magiske Dyrs Pasning og Pleje. I episodens første del besøger vi således den allerførste time i Magiske Dyrs Pasning og Pleje, hvor Hagrid glædestrålende præsenterer klassen for hippogriffen. Vi lever os ind i den sitrende stemning, der præger timen, når vi tager på en lille drømmerejse, hvori vi prøver at sætte os i henholdsvis Lavender Browns og Hagrids sted - for hvordan oplever de to mon egentlig denne første time? I episodens anden del byder vi på en særudgave af vores quiz Binns' hjørne, hvor der i dagens anledning - selvfølgelig - er dyretema. Lyt med, når vi lukker op for anden del af en lille episodetrilogi om dyr i den magiske verden!