LUMOS: Tidsvendere (Fangen fra Azkaban #20-21)
Alohomora - din nøgle til Harry Potter-bøgerne · Alohomora
Beskrivelse
Denne Lumos-episode kredser om et af Harry Potter-universets mest komplekse og risikable magiske redskaber: tidsvenderen. Vi undersøger, hvad tidsvendere er, hvordan de fungerer i bøgerne, og hvorfor Ministeriet for Magi omgiver dem med så strenge regler. Herefter begiver vi os ud på en filosofisk rejse ind i nogle af de spørgsmål, som tidsvenderen rejser. Med afsæt i klassisk tidsrejseteori forsøger vi at forstå både tidsvenderens magi og det magiske samfunds tidsopfattelse, og vi dvæler ved spørgsmålet om fri vilje: Hvis man kan rejse tilbage i tiden, er ens handlinger da forudbestemte, eller kan man handle frit? Til sidst dykker vi ned i de paradokser, der opstår i Harry Potter-universets tidsforståelse. Vi spørger, om tidslinjen er fast eller foranderlig og grubler over, om det overhovedet er muligt at handle frit i fortiden uden at skabe selvmodsigelser. Lyt med, når vi vender og drejer tiden og gyser over, hvad der kan ske, hvis man piller ved den. Inspiration til videre læsning: - Time-Turner | Harry Potter Wiki | Fandom - https://www.harrypotter.com/writing-by-jk-rowling/time-turner - https://www.reddit.com/r/harrypotter/comments/10bhhcp/people_misunderstand_time_turners_in_harry_potter/ - Novikov self-consistency principle - Wikipedia - Kompatibilisme - Wikipedia, den frie encyklopædi - Time Marches On - The-Leaky-Cauldron.org The-Leaky-Cauldron.org - Kiegeland, Sarah: Meeting your minimal self? A Harry Potter-based Exploration of an Encounter Between Two Selves - Ahmed, Mahmood Sapphire: Theorizing Magic: an Analysis of the Nature of Time-travel in select Harry Potter Novels.