LUMOS: Koste (Fangen fra Azkaban #11)
Alohomora - din nøgle til Harry Potter-bøgerne · Alohomora
Beskrivelse
Dagens Lumos-afsnit handler om koste. Som forfatter til håndbogen Quidditch gennem tiderne bemærker, er kosteflyvningen det magiske samfunds dårligst bevarede hemmelighed. Som han skriver: ”Ingen Mugglerskabte illustrationer af en heks er komplet uden en kost”, og han konkluderer, at koste og magi er uadskillelige i Mugglersindet. Derfor er koste naturligvis også uomgængelige som Lumos-emne, og vi tager fat i kostens mangefacetterede historie i forbindelse med det kapitel, hvor Harry får sin Prestissimo-kost. I afsnittet har vi bl.a. fokus på kostens lange historie. Vi starter i den magiske verden, hvor vi skal belyse kostenes funktion og den lange udviklingshistorie, der ligger bag nyere racerkoste som Nimbus’erne og Prestissimoen. Derefter flyver vi over i Mugglerverdenen og forsøger at blive klogere på, hvordan koste er blevet et så stærkt magisk symbol. Vi kommer bl.a. omkring hekseprocesserne i 15-1600-tallet og de mange mytiske ritualer, der er forbundet med hekse og koste. Endelig skal vi tale om kostens rolle i Harry Potter-serien, hvor vi bl.a. kommer omkring særligt betydningsfulde koste, og hvordan seriens centrale kostescener kan ses som spejl på Harrys udvikling. I Hedvigs hjørne vender vi tilbage til Røverkortet, når vi diskuterer tvillingernes (og Harrys!) manglende opmærksomhed på Peter Pettigrew. Stig op på din foretrukne racerkost, og flyv med gennem kostens betydningsfulde og magiske historie. Inspiration til videre læsning: https://www.hexmuseum.dk/hekseforfoelgelse/ https://lex.dk/heksesabbat https://hexnordic.dk/3-myter-om-heksen-vandproeven-og-den-flyvende-kost/ https://www.museerne.dk/undervisning/gratis-undervisningsmateriale/spot-en-heks/historisk-fortaelling/ https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-flyver-heksen-til-bloksbjerg/ https://politikenhistorie.dk/art9549008/Popul%C3%A6rkulturens-hekse-har-ikke-meget-at-g%C3%B8re-med-ofrene-for-1600-tallets-heksejagt https://dictionary.cambridge.org/dictionary/english/clean-sweep https://www.harrypotter.com/writing-by-jk-rowling/firebolt https://www.harrypotter.com/writing-by-jk-rowling/wand-woods https://www.merriam-webster.com/dictionary/nimbus J.K. Rowling: Kennilworthy Whisp: Quidditch gennem tiderne (Gyldendal 2001)