Film 3: Harry Potter og fangen fra Azkaban (pt. 2)

Vi fortsætter vores analyse af filmatiseringen af Harry Potter og Fangen fra Azkaban med anden del af vores dobbeltafsnit, hvor vi for alvor dykker ned i, hvordan tid opleves i filmen.  Hvor vi i første del undersøgte tid som struktur gennem blandt andet ure, klokkeslag og årstidernes skiften, retter vi nu blikket mod tid som noget, der mærkes. Vi ser på, hvordan filmen arbejder med tempo og stemning i konkrete scener, og hvordan tid kan føles både accelereret, fragmenteret og helt ophævet.  Vi analyserer blandt andet natbusscenen, hvor tempoet løber løbsk, og hvor Harry mister kontrollen i en verden, der bevæger sig hurtigere, end han kan følge med. Vi ser også nærmere på mødet med dementorerne i toget og til quidditchkampen, hvor tiden nærmest fryser, og hvor fortiden bryder voldsomt ind i nutiden.  Herefter samler vi trådene i filmens klimaks med tidsvendersekvensen, hvor tid ikke længere kun opleves som kaotisk eller fastlåst, men som en struktur, der kan forstås og handles indenfor. Her viser filmen sin måske mest komplekse idé om tid som noget cirkulært og selvopfyldende.  Til sidst vender vi blikket mod filmens styrker og svagheder: Hvad fungerer særligt godt i Cuaróns fortolkning, og hvor mister filmen noget af bogens kompleksitet?  Lyt med, når vi afslutter vores gennemgang af filmatiseringen og samler tidstrådene i filmatiseringen af Harry Potter og Fangen fra Azkaban.