Film 3: Harry Potter og fangen fra Azkaban (pt. 1)
Alohomora - din nøgle til Harry Potter-bøgerne · Alohomora
Beskrivelse
Vi runder Harry Potter og Fangen fra Azkaban af ved at rette blikket mod filmatiseringen af bogen. Vores gennemgang af filmen strækker sig over to afsnit, hvor vi dykker ned i filmen med særligt fokus på tid som tema og fortællergreb. Vi undersøger, hvordan filmen gennem visuelle effekter former forskellige oplevelser af tid: Hvordan fortællingen både bevæger sig lineært fremad, gentager sig og indgår i cykliske mønstre, og hvordan tiden samtidig kan føles enten hektisk og presset eller udstrakt og næsten stillestående. I denne første filmepisode starter vi med en præsentation af filmen, hvor vi bl.a. vender en række fun facts, herunder noget om instruktøren Cuarons mexicanske accent, romantiske følelser på settet og tilblivelsen af Røverkortet. Herefter retter vi blikket mod filmens visuelle og auditive tidsmarkører, når vi undersøger, hvordan ure og penduler etablerer en tydelig, lineær rytme i fortællingen. Samtidig ser vi på slagpoplen som en kompositionel markør for tidens gang, hvor gentagelser og skiftende årstider peger mod en mere cyklisk forståelse af tid i filmens univers. Lyt med, når vi tager det første dyk ned i tidens mysterier i filmatiseringen af Harry Potter og fangen fra Azkaban. Inspiration til videre læsning Henri Bergson – Lex tid (generel oversigt) - Læs om tidsopfattelser - Lex 10 Fun Facts About 'Harry Potter and the Prisoner of Azkaban'! | Geeks Harry Potter And The Prisoner Of Azkaban Behind-The-Scenes Facts Harry Potter and the Prisoner of Azkaban (film) | Harry Potter Wiki | Fandom https://harrypotter.fandom.com/wiki/Double_Trouble