Spring til indhold
S1E9. Vi tog festsange og alkohol med til Indien - Alletiders Fest

S1E9. Vi tog festsange og alkohol med til Indien

Alletiders Fest · Vores Tid - Nationalmuseets mediehus

7. april 2023 28m
0:00 28m

Beskrivelse

Otto Rehling skal til fest i Trankebar i det sydlige Indien i 1839. Og du er inviteret med. Han lander i sin båd på stranden ved byen med de syngende bølger med sin unge kone. For han er søn af guvernøren i Trankebar og skal nu være embedsmand på handelsstationen. Hans far Johannes har skrevet en festsang på rim, som de skal synge til fest for kongens fødselsdag, og så har han stillet an med madeira og rødvin, champagne, engelsk og dansk øl og punch. Vores festkultur med alkohol og festsange er grundlagt i begyndelsen af 1800-tallet, og den eksporterede vi gerne til inderne for at få krydderier, porcelæn og salpeter til krudt med hjem. Handelsstationen Trankebar blev dansk i 1629 under Christian den 4 og blev solgt til englænderne i 1845. Værterne Julie Ralund og Thomas Klinkby tager med til fest og får hjælp af museumsinspektør, historiker og forsker Louise Sebro og huskok Birgitte Kampmann, der laver mad. Værter: Julie Ralund og Thomas Klinkby Medvirkende: Louise Sebro, historiker, forsker og museumsinspektør på Nationalmuseet og Birgitte Kampmann, huskok, kogebogsforfatter og underviser Lyd og redigering: Gustav Niepoort Redaktør: Troels Donnerborg Serien Alletiders Fest er blevet til med støtte fra William Demant Fonden og produceret af Buddy Buddy for Nationalmuseets mediehus Vores Tid.

Andre episoder fra Alletiders Fest Se alle episoder →