Fodboldmagasinet Allan - Holdene vi husker, ligaens sløje angribere og Helsingørs svære stadionovervejelser
Allan · Podimo x Mediano
Beskrivelse
Endnu engang går Jan Michaelsen, Gisle Thorsen, Sebastian Stanbury og Troels Bech i dybden med Superligaen - der er skarpe analyser, historiske tilbageblik og helt friske nyheder. Jan Michaelsen ser nærmere på angriberne i Superligaen og undrer sig over, hvorfor de ikke er bedre. Sebastian Stanbury går 10 år bagud i historien og mindes de Superliga-hold, der er værd at stoppe op og tænke over engang imellem. Og så funderer han over, hvad de hold har til fælles. Og Gisle Thorsen har gravet i FC Helsingørs stadionkvaler, for hvis den nordsjællandske klub rykker op i Superligaen, må den ikke spille på sin hjemmebane i Helsingør. Så kampene kan ende med at blive flyttet halvanden time væk. Eller også må FC helsingør slet ikke spille i Superligaen - og hvilke konsekvenser kan det få? Som vanligt bliver der også slagtet en hellig ko, åbenbaret et man-crush og tygget på ugens citat. Vi har fusioneret Allan, der hidtil er udkommet om mandagen, og lagt det sammen med 'Super', hvor man kunne høre om Superligaens hemmeligheder.