Alle episoder
Al Magt til Kærligheden- Christiania portrætter · 60 episoder · Side 2 af 2
En vinterdag sad der en fiskehejreunge med is i skægget, og jeg tror, at mine svaner fortalte den, at jeg ikke var farlig. Fiskehejrer er meget sky. Jeg begyndte at give den lidt fisk, den flyttede ind, og nu har den været her i 12 år. Jeg kalder...
Jeg tror, at fordi der er mange mennesker her på Christiania, som har prøvet at bo alle mulige steder, er født et andet sted, eller har boet alternativt, er de ikke så rigide i deres menneskesyn og levemåde. Der er den der ”live and let...
Jeg håber virkelig, at alternative steder vil blive husket for kreativitet og fællesskab, hvor der er plads til alle!
Jeg har boet forskellige steder i huset, men nu er jeg havnet her i gavlen, hvor solnedgangen er her hver dag. Det kan ikke blive meget bedre.
Her på Christiania hjælper man hinanden, man er opmærksom på hinanden, om man nu har det godt, man besøger naboerne, hvis de er syge, og hjælper dem også med praktisk ting
Der er masser af ting i samfundet, der hænger sammen med de idéer, man grinede røven i laser over, fra Christiania og hippiesamfundets side, som nu er blevet helt alment anerkendt, selvfølgelig gør man sådan! Verden har lært noget af os.
Det fantastiske ved Christiania er summen af alle menneskers indsats, hvor meget er frivilligt, og noget er betalt af fællesskabet, og det gør det til noget særligt.
Der var gang i måder, man kunne lave huse på, boliger, fuld gang i renoveringer, afprøvning af stoffer, eksperimenter med musik og teater, der var fuld fart på alle leder og kanter. Der var folk, der lavede virksomheder, indkøbscentraler,...
Jeg er anarkist helt ind i hjertet! Jeg blev tiltrukket af Christianias horisontale og flade struktur, og jeg ser Christiania som et ideologisk og politisk projekt
Jeg begyndte at lave børnefilm, mens jeg arbejdede i Børnehuset. Det var et kæmpe projekt, der var ikke noget fritidshjem på det tidspunkt, så jeg havde 70 børn igennem to år.
I gamle dage, da vi lavede de store teaterstykker, drømte vi om en form for oprør, en form for solidaritet. Jeg drømmer stadig om, at vi skal være et mangfoldigt samfund.
Jeg drømmer om at være resten af min tid her på Christiania og være med til at udvikle kulturen, musikken, sangen og maleriet – og det er vigtigt at lytte til de unge!
Vi skal nok blive endnu dygtigere til at fatte os i korthed og holde færre møder, men egentlig er det jo helt utroligt, at vi kan have så mange møder og snakke sammen igennem så mange år. Det er unikt!
Nu er jeg flyttet ind i det her fantastiske nye hus, som er blevet bygget. Det vil jeg gerne bruge til kreativitet, til meditation og spirituelle ting. Det skal være et sted, hvor folk kan komme og være kreative på forskellige måde.
Jeg oplevede virkelig det gode ved Christiania, at folk støtter hinanden og giver hinanden opmærksomhed og hjælp. Det var sådan, som jeg havde tænkt, at livet skulle være, så det var rigtig dejligt.
Jeg er optaget af selvforvaltning og økosamfund. Det er ikke nemt her, og det er heller ikke nemt med bæredygtighed og de kæmpe udfordringer, vi står overfor i verden. På den måde er Christiania bare et billede på de vanskeligheder, kloden...
Der er stadigvæk mange kræfter her og spændende, livgivende mennesker – og det kan ikke kues! Folk bliver ikke normaliserede så nemt. Så Christiania består!
Jeg valgte at blive her, fordi det her er et samfund, som man kan være med til at udvikle. Man har en højere grad af indflydelse på sit nærområde, end man har andre steder
Dem, der flyttede herind, de smuttede fra det samfund derude, fordi de ville leve en anden livsstil. Jeg føler nogle gange, at vi ikke får dyrket det nok. Dyrk det alternative samfund mere – ikke så meget politik og Pusher Street og...
De grinede alle sammen, da de hørte, at jeg hed Charlie. Det blev jeg først irriteret over, for jeg er blevet drillet med mit navn i min barndom. Så forklarede de, at huset hed ”Charlies hus”, og selvfølgelig skulle jeg have det!
På det tidspunkt boede jeg i en lille lejlighed helt alene oppe i Prinsessegade, og jeg så aldrig mine naboer. Jeg syntes simpelthen, det var så mærkeligt. Jeg havde lyst til at bo et sted, hvor man gjorde ting sammen, kom hinanden ved, tog...
Jeg vil gerne give al den kærlighed og viden videre, jeg selv har fået herinde. Grunden til at jeg stadig er her, er, at jeg aldrig vil kunne se mig selv bo et andet sted.
Jeg var vidne til, at christianshavnerne kæmpede for at få lys og luft til deres børn. De havde ventet i meget lang tid for at få en legeplads på grunden, fordi de var klar over, at militæret flyttede ud.
Min drøm er, at mine børn lærer at se livet i forskellige farver, at vi alle sammen er forskellige, at de lærer mangfoldigheden at kende, og at man skal respektere andre mennesker, forskellige mennesker, som vi er herude. De skal kunne lytte til...
Jeg arbejder med kreative ting, og Christiania er et meget kreativt sted, hvor der sker alt muligt. Der er mange forskellige sociale lag herude, så man løber ikke tør for inspiration. Jeg vil tro, at mange mennesker ikke ville kunne holde ud at bo...
Jeg har været mange steder, i Sydamerika, Ny Guinea, New York … Og jeg kom hjem igen, læg lige mærke til det! Det var som at komme tilbage til en fælles hukommelse, der var mange mennesker, som det var dejligt at se igen! Jeg er blevet lige her...
Jeg kan godt lide, at Christiania er en levende landsby, hvor der er et hav af dejlige mennesker, og jeg har nogle rigtig gode venner her.
Hvis det er pengene, der styrer fremfor alt, så dør spiritualitet og ånd. De ting der betyder noget for din sjæl, sammenhold og fællesskab, de forsvinder bare.
Det, at bygge sit eget hus og flytte ind i det, tænder sådan et stenalderinstinkt. Hvor man ligesom bygger et billede af sin egen bevidsthed, og så flytter man ind i sin egen bevidsthed.
Du er ikke alene, når du er her, du er en del af en kæmpe familie, som du ikke selv har valgt. Vi er her alle sammen, fordi vi finder fred netop her på dette sted.