Spring til indhold
Jeg læste Land og Folk, men var ikke kommunist som Røde - Aisha Elsker Matador

Jeg læste Land og Folk, men var ikke kommunist som Røde

Aisha Elsker Matador · Mæster

20. maj 2026 25m
0:00 25m

Beskrivelse

Aisha har inviteret sin far i studiet, fordi han var årsag til, at hun blev forelsket i Matador. Mads Skjern, der kom til Korsbæk som den fremmede, mindede nemlig Aisha om gæstearbejderne, der kom til Danmark i 70'erne. En af de gæstearbejdere var Aishas far Zahid. Som 15-årig forlod han sin familie og voksede op uden sine søskende for at kunne sende penge hjem. Det har haft konsekvenser for relationen, fordi Zahid nu betragter sig som europæer.  Aisha er især nysgerrig efter at høre mere om, hvordan hendes far blev dansk statsborger. I dag er Matador ofte en del af indfødsretstesten, men da Zahid fik dansk statsborgerskab var det en helt anderledes og noget nemmere proces at blive dansk. Et overraskelsesbesøg fra politiet, urene kaffekopper og den kommunistiske avis Land og Folk er en del af den historie, som Zahid fortæller Aisha om i dette afsnit. Og så kipper de to også med flaget for den tidligere statsminister Hilmar Baunsgaard, som Zahid fik et nært forhold til. Vært: Aisha Hussain Gæst: Zahid Hussain Tilrettelæggelse og post: Sandie Larsen Foto, studie og klip: Køx Production Stillfoto: Sifat Shahid Musik: Soundstripe Producent: Lena Lee Skibye Alle rettigheder tilhører Mæster Formatet er udviklet af Mæster og Køx Production

Andre episoder fra Aisha Elsker Matador Se alle episoder →