Beskrivelse
Når OL i Paris i 2024 finder sted, bliver det med dansk deltagelse i form af Nikolai Terteryan. Den 22-årige bokser kommer fra en vaskeægte boksefamilie, hvor faderen, Tigran Terteryan, efter EM i Vejle i 1996 valgte at gemme sig i en dansk skov – og efterfølgende blev boende i Danmark og fik resten af familien hertil. Nikolai Terteryan er ugens gæst i SE og HØR’s sportspodcast ”Af banen”. Her fortæller han om stoltheden ved, at en Terteryan-bokser skal til OL, forholdet til sin tvillingebror som også har kæmpet om en OL-billet og far Tigrans - som døde i 2020 - betydning for karrieren, og om hele sagen med den tidligere landstræner Michael Ørholst, hvor Sebastian og Nikolai Terteryan følte sig afpresset. Dagens gæst: Nikolai Terteryan Vært: Caroline Eiersø Teknik: Oliver Morell Andersen Redaktion: Frederik Bregndahl & Oliver Preben Jørgensen Redaktør: Miklas Ravn Campbell Har du en god historie, ros eller ris? Skriv til [email protected]