Spring til indhold
ADHD i kroppen - forståelse, regulering og ro - ADHD & Autisme - Vejen Gennem Ungdommen

ADHD i kroppen - forståelse, regulering og ro

ADHD & Autisme - Vejen Gennem Ungdommen · Alvin Sareen & Manu Sareen

20. august 2026 47m
0:00 47m

Beskrivelse

Hvad sker der egentlig i kroppen, når man har ADHD? Og hvorfor opdager så mange først deres egne grænser, når kroppen siger stop? I denne episode møder vi Sofie Amalie Hedegaard - uddannet pædagog, certificeret ADHD-coach, ADHD-massageterapeut og stifter af ADHDplaneten. Sofie har selv ADHD og arbejder til daglig med børn, unge, forældre og fagpersoner. Vi taler om en side af ADHD, som ofte bliver overset: kroppen. Om nervesystemet, overbelastning og regulering og om hvorfor det ikke altid er nok bare at forstå sine tanker, hvis kroppen konstant er på overarbejde. Samtidig dykker vi ned i maskering, burnout og de tegn, der kan være svære at få øje på, før det hele bliver for meget. Vi taler også om skolen, om de misforståelser unge med ADHD stadig møder, og om hvad forældre konkret kan gøre, når deres barn kæmper. For hvordan hjælper man uden hele tiden at forsøge at fikse? Hvordan lærer man som ung at mærke sine egne grænser? Og hvordan skaber vi rammer, hvor mennesker med ADHD ikke først bliver forstået, når de bryder sammen? Et afsnit om at forstå ADHD både med hovedet og kroppen og om hvordan unge, forældre og fagpersoner kan blive bedre til at opdage og reagere på signalerne, før kroppen siger stop.

Andre episoder fra ADHD & Autisme - Vejen Gennem Ungdommen Se alle episoder →