Skoleskyderier. Ludomani. Valg til vandforsyningsselskaber. Isral/Palæstina.
4-toget · RADIO IIII
Beskrivelse
I sidste uge hørte vi om det seneste skoleskyderi fra USA, i denne uge var det så Rusland, hvor 8 indtil videre er omkommet efter et skoleskyderi på en skole i Kasan. Det er ikke noget, vi er vant til at se i Danmark – heldigvis – men hvordan er vi forberedt på det, hvis uheldet skulle være ude? Det startede jo ligesom som en klassisk faglig ‘undren’ - efter vi havde læst om en ung fyr, der allerede i 7. klasse begyndte at udvikle ludomani og endte med at skylde 60.000 kroner. Vi står overfor en tæt sportssommer med både OL og EM i fodbold, foruden the usual suspects, Tour de France, Wimbeldon og et væld af andre sportsbegivenheder. Og mens nogle glæder sig, kan det overflødighedshorn måske være for meget, hvis man har hang til spil. Her i maj er der valg – men et valg der har fyldt meget meget lidt for de fleste af os. Selvom det handler om klima og miljø, som ellers plejer at tiltrække vælgere. Valget er til de lokale forsyningsselskaber, som bl.a. sørger for rent drikkevand til os. Stig Matthiesen er journalist og er tidligere international reporter for Jyllandsposten, Information og Weekendavisen. Han fortæller om den aktuelle situation i Israel/Palæstina og hvad den betyder for de civile i begge lande. Medvirkende: Jannie Moon Lindskov, direktør hos Dansk Center for Undervisningsmiljø. Laila Lagermann, kandidat i pædagogisk psykologi og har tidligere arbejdet som lærer i både den almindelige skole og i skole- og dagbehandlingstilbud. Lars Hausted, Forebyggelseschef Center for Ludomani. Susan Münster, Direktør Danske Vandværker. Caroline Bessermann, Aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse. Stig Matthiesen, journalis, tidl. International reporter for Jyllandsposten, Information og Weekendavisen gennem mere end 20 år. I dag højskolelærer og redaktør på Midtjyllands Avis.See omnystudio.com/listener for privacy information.