Racisme i fodbold, Nettos klimamærke, Under Nålen-podcast og konflikt mellem Rusland og Ukraine
4-toget · RADIO IIII
Beskrivelse
I en næsten 15 år gammel kampagne beder berømte fodboldspillere folk om at "Stand up, speak up" om racisme. De seneste dage har beskyldninger om racisme mod den danske træner, Henrik Pedersen, i Strømsgodset, fyldt og der er desværre flere historier om racisme i fodboldens verden for tiden. Er vi virkelig stadig ikke kommet længere i forhold til at udrydde racisme i fodbold? Vi kender alle Netto for deres karakteristiske gule farve. Men nu skal det velkendte supermarked til at være grønne - altså i klimamæssig forstand. Med landets første klimamærkning vil Netto nu hjælpe alle, der ønsker at træffe klimavenlige valg, når de står foran køledisken. Efter tre års pause fra landsdækkende radio er Tue Blædel og Tony Scott klar igen. Makkerparrets populære podcast, "Under nålen" får nemlig radiodebut i morgen, hvor Tue og Tony skyder fjerde sæson af deres succesfulde portrætprogram i gang på Radio4. I 2014 kunne man i fjernsynet se den daværende udenrigsminister, Martin Lidegaard, fortælle at Rusland havde invaderet Ukraine. Der er sket meget siden, og Rusland har aldrig rigtig løsnet deres greb om Ukraine. Men nu ser det ud til, at konflikten er på vej imod en eskalering. Medvirkende: Francis Dickoh, DR Sportens fodboldekspert og tidl. Superliga- og landsholdsspiller for Ghana, Michael Løve, direktør i Netto, John Thøgersen, professor ved Aarhus Universitet, Tue Blædel, medskaber af podcasten "Under nålen" og Flemming Splidsboel Hansen, Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.See omnystudio.com/listener for privacy information.