Online-møder, kedsomhed i påsken, godt nyt om sex og stemmequiz
4-toget · RADIO IIII
Beskrivelse
Efter en hel arbejdsdag pakket med møder foran skærmen, kan man godt opleve at være temmelig træt. Faktisk er det ikke engang sikkert, at dagen behøver at være pakket med møder - trætheden kan sagtens komme under ét møde. Vi taler med en professor i psykologi om, hvorfor online-møder kan være så udmattende at deltage i. De fleste mennesker kender til det at kede sig. Normalt ville du måske se frem til påskeferien, men når mange ting er lukket, kan der godt være en risiko for, at påsken bliver lidt mere kedelig end sædvanligt. Men måske kan kedsomhed også være en god ting. Vi taler med en hjerneforsker om, hvad kedsomhed er, og hvad det kan gøre. Der er nok af dårlige nyheder at finde, så hver dag i denne uge fokuserer vi på en positiv nyhed i samarbejde med fremtidsforskeren, Anne Skare. I dag fortæller Anne om, at du ikke er den eneste, der ikke får sex - det er der mange, der ikke gør. Frederik quizzer Andreas i at gætte en kendt stemme - spillet baglæns. Medvirkende: Lene Tanggaard, rektor på Designskolen Kolding og professor i psykologi ved Aalborg Universitet, Albert Gjedde, hjerneforsker og professor emeritus ved Københavns Universitet, Anne Skare, fremtidsforsker.See omnystudio.com/listener for privacy information.