Naturstyrelsen sigtet for dyremishandling, Grøn Koncert, frimærker og Kinas små blå mænd
4-toget · RADIO IIII
Beskrivelse
Naturstyrelsen kan ikke passe på dyr. Det mener i hvert fald Østjyllands Politi, der i den noget specielle sag fra Nationalpark Mols Bjerge i går sigtede Naturstyrelsen for dyremishandling, efter en dyrlægerapport tidligere i år fortalte om både udsultede og døde dyr på statens arealer. Efter et specielt år med corona har PostNord taget det at vise samfundssind til et nyt niveau. De har valgt at lade fem almindelige danskere få deres ansigter på et frimærke, og det er første gang, at personer uden for kongehuset, kultur- eller forskerverdenen bliver portrætteret på de små frimærker. En flåde på flere hundrede skibe, der ikke findes. Det lyder som plottet til en Pirates of the Caribbean-film eller en spion-thriller. Men i virkeligheden er det noget, der foregår ud for Kinas kyster - og som måske også kan påvirke Danmark. Grøn Koncert er et drømmescenarie for mange og der nærmer sig en åbning for, at drømmen kan gå i opfyldelse. Radio4 Morgen talte i morges med Theis Petersen fra Muskelsvindfonden. Medvirkende: Henrik Sell, vicedirektør hos Naturhistorisk Museum Aarhus og biolog, Michael Stoltze, biolog og forfatter, Martin Pingel, designchef og chef for Frimærker i PostNord, Nancy Maati, hverdagshelt fra Holbæk og udvalgt til nyt frimærke, Anders Puck Nielsen, militæranalytiker hos Forsvarsakademiet, Theis Petersen, managing director hos Muskelsvindfonden.See omnystudio.com/listener for privacy information.