Køkultur, bunkere som kulturarv, bliv mæt på budget og OL-fanebærere
4-toget · RADIO IIII
Beskrivelse
Nu hvor det kræver en negativ coronatest at deltage i samfundet, så er der mange, der er tvunget til at stå i lange køer for at få stukket en pind op i næsen. Derfor kommer vi i dag med nogle bud på, hvad man kan lave, når man står i den lange kø og venter og vi taler med en ekspert om køkultur. Langs de danske kyster ligger der henslængt mellem klit, sand og sommerhus en stor bunke bunkere. Bunkerne havde oprindeligt til formål at agere kystsikring for nazisterne under 2. verdenskrig og blev anset som skampletter efter krigen. Men det er så mange år siden, at de mange bunkere nu er blevet kulturarv. Politiken har sektionen IBYEN og her har de i dag præsenteret en række anbefalinger til steder man kan spise på budget. De kalder det CHEAP EAT. Idéen er altså at hjælpe folk på et budget til at finde billig, lækker mad. Men er det nu egentlig en budgetvenlig guide? Der er tre kvinder der gennem tiden har båret den danske fane ind under åbningsceremonien til de Olympiske Lege. Det er jo ikke så mange og det bliver der lavet om på, for til OL i Tokyo til sommer følger Danmark Storbritanniens eksempel og sender TO fanebærere ind med Dannebrog. Nemlig både en mand og en kvinde. Medvirkende: Ole B. Jensen, sociolog på Aalborg Universitet og forsker i hverdagsmobilitet og køkultur, Chrestina Dahl, Ph.d. i historie og museumsinspektør ved Vendsyssel Historiske Museum, Amalie Brix Frederiksen, studerende på KEA, Søren Simonsen, Chef de Mission for den danske OL-delegation, Hans Bonde, idrætsforsker på Københavns Universitet.See omnystudio.com/listener for privacy information.