Spring til indhold
Klimavenlig asfalt, vinderkultur, Hærvejen og nærpolitistationer - 4-toget

Klimavenlig asfalt, vinderkultur, Hærvejen og nærpolitistationer

4-toget · RADIO IIII

15. april 2021 54m
0:00 54m

Beskrivelse

I en tid med klimaforandringer er det nærliggende at finde på klimavenlige, bæredygtige løsninger på diverse problemer. En af de nye løsninger er klimavenlig asfalt, og det hører vi mere om i dag. Kan man måle vindermentalitet? Og kan man overføre vinderkultur fra elitesport til et kontor? Begge steder - ligesom i alle mulige andre sammenhænge i livet - indgår individer jo i et kollektiv; i et team, hvor der er både stjerner og vandbærere. I et treårigt Ph.d.-projekt bliver det undersøgt, hvad i alverden de to - på overfladen - vidt forskellige parter kan lære af hinanden. Du har måske hørt om vandreruten "Caminoen" i Spanien. I Danmark er Hærvejen en af de helt store vandreruter, og i et nyt projekt går 15 danske kommuner sammen om at få Hærvejen op i international særklasse. Vi taler med borgmesteren fra en af kommunerne om, hvad det vil sige. Føler du dig tryg, når du går på gaden? I december blev der indgået et nyt politiforlig, hvor det blev besluttet, at der skal oprettes 20 nye nærpolitistationer. Allerede inden forliget blev indgået, udtrykte 11 ud af 12 politiformænd, at de var skeptiske i forhold til effekten af nærpolitistationer. De mente dengang, at pengene kunne bruges bedre andre steder. Medvirkende: Christian Axelsen, projektleder hos Vejdirektoratet, Kasper Pape Helligsøe, Ph.d.-studerende i antropologi ved Aarhus Universitet, Per Bach Laursen, borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Lars Jensen, formand i Nordsjællands Politiforening.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Andre episoder fra 4-toget Se alle episoder →