Hekseafbrænding. Turismelandet (bog). Aktivistisk forskning. Kvindelige iværksættere.
4-toget · RADIO IIII
Beskrivelse
“Hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde”. De ord synger mange i aften. Og mange vil nok brænde heksen af. En tradition, som visse stemmer i debatten mener er et udtryk for en forældet kvindehadsk kultur. Vi sætter derfor fokus på hekse på bål. Så er der ikke forfærdelig lang tid til, at mange går på SOMMERFERIE. Sidste sommer OG denne sommer bærer præg af, at mange danskere afholder deres velfortjente ferier i det danske land. Men det Danmark er også et land, som mange vælger at rejse til, om det er kinesere, der skal se den lille havfrue eller tyskerne, der skal forbi Vesterhavet. Vi taler om Danmark som et turistland. “Er der virkelig en sammenhæng mellem aktivisme og forskning?“ Sådan lyder overskriften i en artikel på Videnskab.dk, som vores næste gæst har skrevet. I løbet af foråret har der været meget debat om forskningen i Danmark efter at Morten Messerschmidt (DF) og Henrik Dahl (LA) – har beskyldt blandt andet dansk migrationsforskning for at være »holdningsbaseret«, »pseudovidenskab« og, ikke mindst »aktivistisk«. Go' Aften Live havde forleden besøg af Solveig Felbo. Hun er iværksætter. Og så er hun tilfældigvis også kvinde. Men det er ikke sådan, hun har oplevet det. Hun har mange gange oplevet, at selvom hun var direktøren, så blev der talt til hendes mandlige kollega. Hun oplever at blive spurgt om andre ting - mænd bliver spurgt til potentiale, kvinder bliver spurgt til risici fortæller hun. En undersøgelse fra Dansk Iværksætter Forening, der ikke er offentliggjort endnu fortæller, at hver fjerde kvindelige iværksætter har oplevet at de blive fravalgt pga. køn. Vi taler med Anne Stampe Olesen om om hendes arbejde med at styrke kvinders og kvinders position i dansk iværksætteri. Medvirkende: Louise Nyholm Kallestrup, lektor i historie på Syddansk Universitet og forsker i hekseprocesser. Mikael Frausing, historiker ved Dansk Center for Byhistorie of forfatter til bogen ‘Turistlandet’. Frederik Appel Olsen, ph.d.-studerende i retorik ved institut for Kommunikation ved Københavns Universitet. Anne Stampe Olesen, stifter og direktør i Nordic Female Founders.See omnystudio.com/listener for privacy information.