Spring til indhold
Fugle mister sit fløjt, statuer, hovedskader og ’Nødråb fra børnehjemmet’ - 4-toget

Fugle mister sit fløjt, statuer, hovedskader og ’Nødråb fra børnehjemmet’

4-toget · RADIO IIII

18. marts 2021 54m
0:00 54m

Beskrivelse

Konge Honningæder er en lille fugl, der lever i den sydøstlige del af Australien. Der er ikke mange af dem tilbage og forskere har fundet ud af, at de derfor ofte heller ikke lever sammen med deres egne artsfæller, hvilket har gjort, at de er begyndt at synge anderledes end deres oprindelige lyd og det kan gå ud over deres forplantning. Forleden kunne man læse i Politiken, at en forsvindende lille del af de danske statuer og monumenter forestiller kvinder. Faktisk kun 28 ud af næsten 2500 monumenter, statuer og mindesmærker forestiller kvinder - og der er kun seks deciderede statuer, der forestiller kvinder i Danmark. Hovedskader er en erhvervsrisiko i elitesport og man hører efterhånden ofte om atleter, der må udgå pga. en hjernerystelse. Vi taler med en læge og en fodboldspiller om problematikken. I aften viser TV 2 andet afsnit af dokumentarserien "Nødråb fra børnehjemmet". Dokumentaren giver et trist indblik i en tilværelse med vold, trusler og krænkende adfærd mod de børn, der har haft den allersværeste start på livet. Dokumentaren viser et personale, der trods det kun er i yderste konsekvens, ofte bruger fysisk magtanvendelse over for de 15-årige drenge på Godhavn. Medvirkende: Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening, Michael Thouber, direktør for Kunsthal Charlottenborg, Niels-Christian Kaldau, læge, bestyrelsesmedlem i Dansk Idrætsmedicinsk Selskab og tidligere badmintonspiller på eliteniveau, Simon Skou Jakobsen, professionel fodboldspiller i Hobro i 1. division, David Adrian Pedersen, formand for De Anbragtes Vilkår og tidl. anbragt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Andre episoder fra 4-toget Se alle episoder →