Folkemøde i Mariager, de bedste bjergryttere, live fra Cannes Film Festival og el-biler
4-toget · RADIO IIII
Beskrivelse
Tusindvis af mennesker fra hele Europa skal samles i Mariager og udveksle kultur og politik. Dét er så sandelig det globale i det lokale. Der er nemlig fra næste år lagt i kakkelovnen til et europæisk folkemøde i Mariager. Vi tager til Frankrig og Tour de France, hvor de store danske sportspræstationer afløser hinanden denne smukke sommer. I Tour de Frances hvide ungdomstrøje kører en knægt fra Glyngøre nemlig rundt - Jonas Vingegaard. Han har formået at køre derudad i de mytiske, franske bjerge og vi taler derfor i dag, om hvor stor en præstation det egentlig er. Den 74. Cannes Film Festival er i gang. Populært kaldes festivalen for VM i film, hvor stjerner og vandbærere mødes i smoking og skåler i cocktails og aftaler og hvor de eftertragtede "Gyldne palmer" uddeles. Vi taler med en, der netop nu befinder sig på festivalen. Juni måned var rigtig god for el- og hybridbiler. Faktisk den bedste måned nogensinde, for en tredjedel af de solgte biler i juni kunne nemlig oplades. Medvirkende: Leif Skaarup, 1. viceborgmester i Mariager Fjord Kommune (S) og næstformand i bestyrelsen for foreningen bag folkemødet, Joakim Jakobsen, forfatter og skribent for Weekendavisen, Christian Monggaard, filmanmelder hos Information og forfatter, Martin Freuchen, salgsrådgiver hos Volkswagen Amager.See omnystudio.com/listener for privacy information.