Fire dages arbejdsuge, ny OL-sang, måger i byen og alkohol om sommeren
4-toget · RADIO IIII
Beskrivelse
I Island har et årelangt forsøg med at forkorte arbejdsugen fra fem til fire arbejdsdage haft så stor succes, at hele 86 % af Islands arbejdsstyrke nu enten har fået retten til at gå ned i tid eller allerede er gået ned i tid. Resultatet var den samme produktivitet og endda nogle steder en stigning i produktivitet - paradoksalt nok ved at arbejde mindre. Danmark har fået en ny OL-sang: "Vi kommer alle et sted fra". Det er Carpark North, der står for nummeret i samarbejde med DR's Pigekor og Dansk Idrætsforbund. De skøjter rundt på parasoller og borde i byen og skriger og æder: måger! Alt fra pommes frites til falafler til syltetøjsglas på din brunchtallerken. Mågerne vinder måske ikke nogen popularitetskonkurrence blandt danskerne, men hvorfor er mågerne egentlig kommet mere ind på menneskenes område? Og hvorfor elsker de pommes frites? Sommerferien er en af højsæsonerne for alkohol og det er ikke i alle hjem, at det bliver ved et enkelt glas. Hos Blå Kors oplever de hvert år i løbet af sommeren både tilbagefald, opkald fra bekymrede pårørende og mennesker, der kommer ind, der ikke havde et problematisk alkoholforbrug før ferien, men nu har fået det. Medvirkende: Pernille Garde Abildgaard, direktør for Take Back Time, Lau Højen, forsanger i Carpark North, Knud Flensted, biolog og naturpolitisk rådgiver hos Dansk Ornitologisk Forening, Helle Kjær, psykolog og leder af Blå Kors behandlingscenter Taastrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.