Beskrivelse
I ti år har rockere og bandemedlemmer haft mulighed for at forlade den kriminelle løbebane via et exitforløb. I går var det ti år siden, at myndighederne satte et såkaldt exitprogram i søen med det formål at hjælpe medlemmer af rockergrupper og gadebander ud af det dårlige selskab. "En joke" - sådan sagde Danmarks landstræner i badminton for tre år siden, da blandt andre Danmark stemte for en ændring i pointsystemet i badminton. Danmarks store stjerne, Viktor Axelsen, var heller ikke fan. Men Danmark har stadig tænkt sig at stemme for denne ændring til maj. Hvad ved du om det danske forsvar? Et nyt projekt ved organisationen Folk og Sikkerhed skal sørge for, at forsvarets historie bliver til en integreret del af den samlede danske kulturarv, så vi bedre kan forstå forsvarets opgaver såvel i fortiden, nutiden og fremtiden. Det er jo så moderne at ville booste sig selv. Om det er vitaminer, grøntsager, motion, osv., så vil vi så gerne booste os selv. Derfor passer en ny bog meget godt ind i den tendens. Bogen har nemlig titlen "Supersæd - en effektiv guide til mænd, der vil booste deres sæd." Medvirkende: Peter Morten Steffensen, vicepolitiinspektør i Rigspolitiets forebyggelsescenter, Jens Meibom, sportschef i Badminton Danmark, Ann-Christina Salquist, projektchef, Peter Humaidan, professor i fertilitet og overlæge på fertilitetsklinikken på Regionshospitalet i Skive.See omnystudio.com/listener for privacy information.