Beskrivelse
I dag klokken 10.05 var der premiere på et nyt program her på Radio4 med udenrigsjournalist Peter Keldorff. Du kender det godt: Du sidder til familiefrokosterne og fortæller om dit eget erhverv, og synes pludselig du hellere vil se maling tørre. Eller din bordherre, som er murer, fortæller om at lægge sten på klister, så sten på klister osv. Eller også sælger han alarmsystemer til landmænd. Eller fryseelementer… Men de brænder jo for deres arbejde – og derfor prøver vi i 4-toget at gøre dig klogere på noget, du ikke vidste var spændende, uanset om du er Art Director i København eller svineavler i Vestjylland. Dagens bordherre er Jesper Olsen, fisker og kendt fra Gutterne På Kutterne. Medvirkende: udenrigsjournalist Peter Keldorff. Fisker Jesper Olsen, kendt fra Gutterne på Kutterne.See omnystudio.com/listener for privacy information.