Beskrivelse
Kulturmuseet i Vejle er i gang med at indsamle minder – altså genstande og billeder fra byture og byens bedste brandert i perioden 1990-2010. Og epicentret i byens natteliv i Vejle, det kom unægtelig fra Crazy Daisy. Vi taler med en af de to der startede det hele, Claus Krøyer. Coronatest har måske aldrig været det sjoveste i verden... En vatpind i svælget eller langt op i næsen; Og snart skal vi måske også forberede os på at få den op i det (for nogen af os) allerhelligste – nemlig endetarmen! Lige nu søger de frivillige nordjyder, der vil lade sig pode i bagenden i den gode sags tjeneste. Og det vil vi selvfølgelig gerne bakke op om... Så Simon har kort før programmet bestilt en tid. Lige nu kører debatten igen-igen på de sociale medier - debatten med rod i Kulturminister Joy Mogensens citat: “Der er lige så meget kultur i en håndboldhal som en teatersal”. Det nyeste twist i den verserende online-krig, hvor man enten hylder håndbold eller hader håndbold meget eksplicit (du har selv set TV2-reklamerne under VM) – er Jørgen Leth, der i Information fortalte at han simpelthen er blevet rørt over spillet med den klistrede kugle. Han er simpelthen blevet klogere. Medvirkende: Claus Krøyer, Crazy Daisy grundlægger. Suzette Sørensen, seniorforsker, Center for Klinisk Forskning, Regionshospital Nordjylland. Morten Michelsen, Aarhus Universitet, professor Institut for Kommunikation og Kultur.See omnystudio.com/listener for privacy information.