Spring til indhold
Brøndby IF, Entreprenørstat, 00'ernes forhadte musikstil og ny Parkinsons-forskning - 4-toget

Brøndby IF, Entreprenørstat, 00'ernes forhadte musikstil og ny Parkinsons-forskning

4-toget · RADIO IIII

21. maj 2021 5m
0:00 5m

Beskrivelse

Det danske mesterskab i fodbold nærmer sig en afgørelse. Det kommer til at ske på mandag, men det eneste hold, der selv kan afgøre det, er Brøndby IF. De ligger nemlig nummer 1 efter sejren over AGF i går. Anders Fogh Rasmussen udgav i 1993 bogen "Fra Socialstat til Minimalstat", men nu skal vi være en "Entreprenørstat". Det mener i hvert fald forfatteren bag en ny bog af samme navn. Han mener, at vælgernes ønsker fordufter som dug for solen - og det selvom 700.000 danskere hver dag går på arbejde i det offentlige for at udrulle politikernes ønsker. Det hele ender i politisk magtkamp, en krig på ord mellem den ene og anden fløj, embedsmændsformuleringer og bureaukratisk stoledans - og hvilke ændringer får vi så reelt? Nickelback, Avril Lavigne og Blink-182. Alle navne som var store i 00'erne og som var del af en meget forhadt musikstil - poprocken. Men måske var vi for hårde ved poprocken, for ifølge vores gæst, så er den netop på vej til at gøre et stort comeback på nutidens musikscene. Michael J. Fox har sygdommen, Mohammed Ali havde den og for nyligt har danske Poul Erik Høyer også offentliggjort, at han har Parkinsons. Men nu kan der være sket et kæmpe gennembrud i behandlingen af sygdommen - og det gennembrud er dansk og ligner en cykelhjelm på steroider. Medvirkende: Morten Svan, Brøndbyfan og en del af podcasten "Brøndby Lyd", Sigge Winther, tidl. vært på "Deadline" og politisk analytiker på Politiken og nu vicedirektør i DJØF og aktuel med bogen "Entreprenørstaten", Kjartan F. Stolberg, musikskribent på Soundvenue, Bente R. Jensen, professor på Neurologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Andre episoder fra 4-toget Se alle episoder →