Sådan solgte S&S Bilhus to millionbiler med bare én lang tekstmail
15 minutter med en Clever Content Vinder · Clever Content
Beskrivelse
Hvordan sælger man de sidste eksemplarer af en ikonisk pickup til over 1 million kroner stykket – uden store kampagnegreb, polerede produktbilleder eller hårde salgsbudskaber? I denne udgave af 15 minutter med en Clever Content-vinder powered by Brand Movers dykker vi ned i, hvordan S&S Bilhus brugte et langt, ærligt og humoristisk nyhedsbrev til at sælge de sidste to Ram TRX Final Edition på bare 48 timer. I stedet for at ligne alle andre “sidste chance”-kampagner valgte de en plain text-mail skrevet i samme tone, som de taler med kunderne i butikken: direkte, selvironisk og med respekt for målgruppens passion for store amerikanerbiler. Nyhedsbrevet opnåede en åbningsrate på 60% og blev et eksempel på, hvordan en stærk tone of voice, mod til at skille sig ud og en konkret forretningsnyhed kan skabe resultater – også når produktet koster 1,1 million kroner plus moms. S&S Bilhus vandt guld i kategorien Bedste Nyhedsbrev ved Clever Content Awards 2026 for deres nyhedsbrev om Ram TRX Final Edition. Vært: Alexander Højfeldt Lund, Partner, Creative & Head of Writing hos Brand Movers Gæst: Per Klausen, Marketingchef hos S&S Bilhus Læs mere om Clever Content Awards her: https://www.clevercontent.dk/awards Læs mere om det prisvindende content marketing bureau Brand Movers her: https://www.brandmovers.dk/