Matas brugte AI til at finde de søgninger, Google ikke selv kunne svare på
15 minutter med en Clever Content Vinder · Clever Content
Beskrivelse
Hvordan vinder man stadig trafik fra Google, når AI Overviews begynder at svare på brugernes spørgsmål, før de overhovedet klikker sig videre? I denne udgave af 15 minutter med en Clever Content-vinder powered by Brand Movers dykker vi ned i, hvordan Matas udviklede en ny SEO-strategi efter at Google AI Overviews ændrede spillereglerne for organisk trafik. I stedet for at forsøge at konkurrere med Googles AI-svar gik Matas på jagt efter de søgninger, hvor brugerne stadig havde brug for dybde, tryghed, oplevelse og menneskelig erfaring. Med et AI-baseret gap-analyseværktøj kombinerede Matas egne Search Console-data med konkurrentdata og søgeintentioner for at finde nye contentmuligheder – blandt andet i Pilates-universet. Resultatet blev blandt andet 42 % flere impressions, 31 % flere klik på Pilates-hjemmetræning og 29 % vækst i organisk omsætning for Stories-universet. Matas vandt guld i kategorien Bedste SEO-strategi ved Clever Content Awards 2026 for deres arbejde med SEO i en tid, hvor Google AI Overviews ændrede søgeresultaterne markant. Vært: Alexander Højfeldt Lund, Partner, Creative & Head of Writing hos Brand Movers Gæst: Christoffer Heisel, Head of AI & Organic Search hos Matas Læs mere om Clever Content Awards her: https://www.clevercontent.dk/awards Læs mere om det prisvindende content marketing bureau Brand Movers her: https://www.brandmovers.dk/