Beskrivelse
De har kendt hinanden, siden de var børn. Været kærester lige så længe og fået børn sammen. Men nu pludselig står de i deres parforholds største krise og ved ikke, om det er en, de kan komme igennem… I dagens afsnit fortæller Josephine og Anders hele deres kærlighedshistorie. De fortæller om at mødes som børn, gå gennem teenageforelskelse, jalousi og usikkerhed. Om at blive sammen, imens alle deres venner levede single ungdomsliv og i stedet få fire børn på fem år sammen. De fortæller om at være tæt på at blive slået ud af en krise af den helt store slags, og om alligevel at arbejde sig igennem den og ud af den for at vælge hinanden og kærligheden til sidst. Og så fortæller de om ægteskab med pseudofirlinger, om romantik i kaos og om at finde deres identitet som voksne på den anden side af børn. Thomas Evers Poulsen og Sæþór Evers Kristinsson “NEJ”, udbryder Sæþór, da Thomas pludselig sidder på knæ foran ham på en ferie til Italien. Ingen af de to mænd havde set ægteskab som fremtiden for dem. For var det ikke mest for de slags familier med en mor, en far og et par børn? I dagens afsnit fortæller Sæþór og Thomas hele deres kærlighedshistorie. Fra de møder hinanden som to helt forskellige mænd, der står to helt forskellige steder i livet og frem til nu. Den ene var for nyligt sprunget ud. Enlig far, rodet tilværelse og med et heteroseksuelt forhold i bagagen. Den anden var et stabilt sted i både karriere, liv og seksualitet. Alligevel blev de to forelskede, med et bonusbarn som gevinst, og herfra starter en rejse i identitet, kærlighedssprog, kriser, dans, mad, aldersforskel og stor kærlighed - oder blev cementeret ved et tårevædet bryllup.