Beskrivelse
Josephine er blevet forelsket. Forelsket i en pige, som lige har fortalt hende, at hun om en uge rejser til Grand Canaria for at finde en mand i Love Island. Men Josephine er klar til at vente på, at det går op for Alberte, at hun ikke skal finde nogen mand. Men at kvinden i hendes liv allerede står lige foran hende… I dagens afsnit fortæller Alberte og Josephine historien om en heteroseksuel pige, som for eventyrets skyld sætter sin Tinder til piger. De fortæller om at blive forelskede og afbrudt, fordi det allerede var besluttet, at Alberte skulle finde sin mand i Love Island. De fortæller om et trekantsdrama i Danmark, tvivl og hjertesorg, og om at overgive sig til kærligheden og derefter blive forladt. De fortæller om en desperat kamp for at vinde den andens hjerte og om udfordringerne som queer-par, når Falster og København skal smelte sammen…